Beskrivelse
Dokumentarfilmen ”Trine on Fire” fra 2025, der blev vist på TV2, blev en skelsættende begivenhed for Trine Petersen. Efter 10 års ophold på retspsykiatrisk afdeling og tilbage i friheden igen kunne hun begynde på et nyt kapitel i sit liv.
Inden da havde hun skrevet tre bøger, og hun er nu klar med sin fjerde, ”Som sneen falder”. Om denne fortæller hun: ”Jeg har med bogen oplevet, at jeg kan bruge det at skrive som et redskab ude i friheden også. Sidst, men ikke mindst er jeg nået i mål med mange af de ting, jeg ikke havde turdet håbe på før i tiden.”
Trine Petersen håber også, at hendes skriveri kan bidrage til mindre stigmatisering af psykisk sygdom. Måske det også kan medføre, at møder med nye mennesker bliver mindre skræmmende, og eventuelle fordomme bliver manet i jorden.





