Udgivelser 2012

En skøn tid

En skøn tid

Af John Erik Olsen

John Erik Olsen, opvokset i Ø-gadekvarteret, tager læseren med på en nostalgisk rejse igennem 50ernes og 60ernes Aalborg, set med hans øjne. I 1968 rykkede han teltpælene op, men kærligheden til Aalborg har han bevaret., hvilket tydeligt skinner igennem i hans erindringer. Vi får indsigt i de glade staunder i kolonihaverne på Th. Sauersvej, legene i Østre Anlæg, besøgene i idylliske Blegkilde, afdansningsballerne i Håndværkerforeningen med Vera Jensens danseskole, starten i skolen på ”Østermarken”, børnehjælpsdagene på Budolfi Plads, sidste søndag for jul i Borgporten, det ugentlige bad i Løkkegade, ”skrive U og P-bilnumre”, amatørkonkurrencerne i Karolinelund, musikken fra ”Inge Aasted til Cliff Richard”, det dejlige kammeratskab på Vejgaard Østre Skole, dukkerterne i ”Friluften”, Radio Luxembourg under hovedpuden, pigtrådens indmarch i Aalborg, skøjtebanen med vafler og glaserede æbler, byens biografer med ”Far til fire” i Palads og Morten Korch i Palæ, glæden over besøgene ved havnen, samebillederne fra Richs, Danmark og Foska, besøgene af gårdmusikanter, københavnerbådene, læretiden som typograf og meget meget mere. Bogen indeholder ca. 300 billeder, hvoraf mange er i farver.

Format 17 x 24 cm i stift helbind

172 sider i 4 farver

Kr. 199,95

Værftet i Aalborg – Bind 1

Værftet i Aalborg

 Af John Erik Olsen

Bind 1 fortæller historien om værftet i perioden 1912-1950, Værftet var en af byens absolut vigtigste arbejdspladser igennem mere end 75 år, indtil den omstridte lukning i 1988. ”Værftet i Aalborg” er den mest billedrige udgivelse til dato, ligesom læseren får den mest detaljerede beskrivelse nogensinde af de skibe, som værftet byggede i perioden, samt deres videre skæbne inklusiv isbryderen S/S Eisvogel bygget til den tyske værnemagt. Bind 1 fortæller desuden om de faglige klubber, et møde med værftsveteraner, Knud Lauritzens lille røde bog, firmasporten, firmafesterne og søsætningsfesterne i ”Kilden”, hvor du måske kan genkende dine slægtninge, det berømte værftsorkester, ”Sovesyge”, Jens Løgnhals” og andre øgenavne, sabotagerne under krigen, dokkernes historie, anekdoter om S/S Angemos og andre, leverancerne til ”Kilden”, Budolfi Kirke og andre kendte Aalborg-steder, værftets udvikling som værftsarbejderne oplevede den og meget meget mere.

Format 17 x 24 cm i stift helbind

172 sider i 4 farver

Kr. 199,95

Vesterbro Bogen 2012

Vesterbro bogen 2012

Af Arne Lybech

Vesterbro bogen 2012 er ikke en historisk gennemgang af bydelen. Målet er, ene og alene at give et kort historisk rids, tilsat personlige erfaringer fra tidligere og nuværende beboere, garneret med brudstykker fra den danske skønlitteratur, hvor store forfattere som Tove Ditlevsen, Kirsten Thorup og Dan Turréll har beriget danskerne med deres unikke billeder af den mangfoldige bydel på godt og ondt.

Omslagsbog i format 17 x 24 cm / 108 sider

Kr. 150

Festlige, folkelige, fornøjelige Frederiksberg

Festlige, folkelige, fornøjelige Frederiksberg

Af Arne Lybech og Henning Nør

Uden mad og drikke…En teatertur, en koncert, en biograftur eller en udstilling. Eller måske ikke anden anledning end en slentretur gennem de smukke Frederiksbergske aftener. Det har altid været en god skik at indlede disse oplevelser med et måltid på en af Frederiksberg mange restauranter, der findes i flere varianter og prisniveauer, gamle som nye. Ligesom det også ofte er kutyme at afslutte aftenen på en af de mange hyggelige og finurlige caféer, hvoraf mange i sig selv er underholdende som en teatertur, en koncert, en biograftur eller en udstilling. Denne bog tager sine læsere med en tur rundt i festlige, folkelige og fornøjelige Frederiksbergs fortid og nutid.

Omslags bog i format 17 x 24 cm / 96 sider

Kr. 150

Frederiksberg Bogen 2012

Frederiksberg Bogen 2012

af Arne Lybech, Henning Nør og Holger Hagelberg

En pose blandede bolsjer. At beskrive Frederiksberg i en enkelt bog er en umulig opgave. Livet i denne perle af København byder på og har budt på en så stor mangfoldighed af indtryk, at de fleste hver for sig vil kunne fylde en bog. Noget der også er sket, og i mange tilfælde u adskillige bøger. Med denne bog er der gjort et forsøg på i ord og billeder at give et overskueligt sammendrag af denne mangfoldighed i ”Byen i byen”.

Omslagsbog i format 17 x 24 cm / 144 sider

Kr. 150

Sådan så der ud 2

Sådan så der ud 2

Endnu en bytur i Aalborg i gamle dage

Af John Erik Olsen

Tag med på endnu en bytur i Aalborg i en svunden tid. Vi besøger Slotsgade, Bredegade, Nørregade, Søndergade, Klokkestøbergade med dens vandgyde, Jernbanegade, Østerbro med ”en lille en” på Café Børsen eller på Bazar Caféen, idylliske Roldgyde og desuden mange andre gyder og gader, som ikke er mere. Efter en tur i Peder Barkes Gade og op af Niels Ebbesensgade slapper vi lidt af på Folkebiblioteket i samme gade. Vi spiser en gang hakkebøf på Folkekøkkenet til 60 øre, og besøger bagefter butikker i Reberbansgade. Når vi er i vestbyen, ser vi udsigten fra Vor Frelser Kirke, der er lige så betagende, som den vi skal se fra Vor Fru Kirke. Vi kigger på, da stadion blev bygget på Haraldslund, og besøger Saxogade og arresten i Kong Hans Gade uden dog at være ”kunder”. Det ugentlige varmebad foretages i Rantzausgade eller i Løkkegade, og i weekenden bader vi ved ”Kridten”. Lørdag aften tager vi en svingom ved Hesteskoen eller på Enighedslund, efter at have grinet af Gøg & Gokke i ”biffen” ved siden af.  Udenfor byen nyder vi Sohngaardsholm Slot efter besøget Aalborghus Slot. En afstikker til Blokhus bliver der også tid til, hvor der er ”rav i Karens Hytte”. Fabriksbesøg er altid spændende, så vi har en aftale med ”Rørdal”, ”Spritten”, værftet og elværket i Doktorens Gyde, ligesom vi ser på liv på Kvægtorvet  ….. og meget meget mere. Når denne tur er forbi, har vi næsten 300 fotografier og et enkelt Einar Gross-maleri på nethinden fra Aalborg i gamle dage.

128 sider i stift helbind

Indhold i 4 farver

Kr. 199,95

At leve er at danse

At leve er at danse

I 2011 skrev Nordjyske.dk om Lilli Nicolaysen i anledning af hendes 80-års dag:

Lilli Nicolaisen kan se tilbage på godt 40 års som danselærer i Aalborg, hvor hun har givet børn og unge gode manerer, i og med de har slidt danseskoene. Hun er født i Sønderjylland, men opvokset i Odense, hvor hun ret hurtigt viste talent for dansen. Den greb siden om sig med både step, ballet og akrobatik. Hun kom til Aalborg i 1962, da hendes daværende mand, Orla Nicolaisen, fik job som uddannelseschef på Aalborg Værft. Lilli Nicolaisen, der var uddannet danseinstruktør på Fyn, blev underviser i step, ballet og akrobatik på Paula Møllers Danseskole. Da denne pludselig døde i 1969, tog Lilli Nicolaisen over. Du bliver den største inden for 10 år, spåede hendes mand. Der skulle imidlertid kun gå fem år, før hun som den eneste kunne fylde Aalborghallen til afdansningsbal. Således er hun blevet en institution i mange hjem.

Allerede som 50-årig havde hun den sorg at miste sin mand, der døde af kræft, men dansen bar hende igennem i hverdagen. Og Lilli Nicolaisen viste, at hun kunne klare sig selv. Danseskolen nød stor respekt, og hendes showdansere skulle få muligheden for at vise deres kunnen uden for landets grænser. Det blev til syv turneer til Thailand samt rejser til både USA og Kenya samt til de fleste europæiske lande. Scrapbøger vidner om et rigt liv. Selv om dansen har slidt kroppen og gjort det nødvendigt med reservedele i form af ny hofte og siden to nye knæ, fortryder hun ikke et sekund. Parkinsons syge er siden stødt til, men holdes nede med medicin, så hun stadig kan dyrke sig hobby med at brodere. På 75 års dagen tog hun fusen på alle, der var inviteret med til fødselsdagen. Hun havde giftet sig med sin ungdomskæreste, Helge Fensborg. De har kendt hinanden, siden de var 13 år og var endda ringforlovede. Forlovelsen brast. Begge blev gift til anden side. Efter 50 år kontaktede Helge Fensborg den Lilli, han i alle årene havde fulgt i medierne. Han, der havde været kaptajn i hæren, flyttede fra Samsø og sammen med sin ungdomskærlighed i Øster Uttrup.

Format 17 x 25 cm

Kr. 199,95

The Hitmakers – En pigtrådsgruppes historie

The Hitmakers

Af Jørgen W. Krabbenhøft og Knud Ørsted

Historien om et af Danmarks mest populære pigtrådsorkestre i 60erne.

Uddrag af anmeldelse: Jeg har ved et par lejligheder været heldig og har i Café Lindevang fået Jørgen Krabbenhøft til at fortælle om Hitmakers og se nogle af de mange udklip. Så meget desto bedre, at han nu har samlet det og gjort det tilgængeligt for alle i en bog. En dejlig lille bog om én af de populæreste danske pigtrådsgrupper historie. Deres bedrifter bliver fortalt i et ligefremt sprog. Vennen Knud Ørsted og de øvrige Hitmakers-medlemmer får også deres besyv med. Vi får en masse historier om deres karriere, og kommer med på turneer i Finland og Tyskland, rundt på de københavnske spillesteder og backstage sammen med The Beatles, Mick Jagger, Georgie Fame, Swinging Blue Jeans osv. Kan anbefales – også som inspiration til andre danske pigtrådsorkestre, som det kunne være spændende, at læse mere om.

 

Kr. 179,95

 

Aalborg Krøniken

Aalborg Krøniken

Aalborg Krøniken er ikke en kronologisk gennemgang af byens historie. Bogens indhold er bygget op omkring en lang række personers personlige erindringer i samspil med enkelte faktuelle historiske emner. Krøniken har sit fokus på tiden efter 2. verdenskrigs afslutning og de tidligere udgivne krøniker fra forskellige bydeles materiale indgår heri som en naturlig del af en samlet beskrivelse.

Kr. 199,95

Se bøger fra:

2011             2013             2014